Ofte stillede spørgsmål

Nedenstående er en liste over de spørgsmål, som vi oftest modtager fra personer, som overvejer at træne karate.
 

Hvem kan træne?

Karate er for alle uanset køn. Du skal dog være fyldt 7 år på indmeldelsestidspunktet. Du må ikke være dømt for vold.
 

Hvornår træner holdene?

Se træningstidspunkter under menupunktet Holdtilmeldinger eller Holdoversigt.
 

Hvor kan jeg få mere at vide om holdene?

Læs mere om holdene under menupunktet Holdtilmeldinger. Som nybegynder starter du på hold 400, hvis du er under 15 år. Hvis du er over 15 år starter du på hold 800. 
 

Hvad koster det?

Der betales 150 DKK ved indmeldelse + gældende kontingent kvartalsvis. Se gældende kontingent per kvartal for de enkelte hold under menupunktet Holdtilmeldinger. Der betales med Dankort. Fremtidig kontingent trækkes derefter automatisk på Dankortet ved hvert kvartal.
Hvis du tilmelder dig flere hold, betaler du kun for det dyreste hold, som du har tilmeldt dig. Deltagelse på yderligere hold er gratis.
 

Hvordan melder man sig ind?

Se først efter om der er en ledig plads på holdet. Derefter skal du oprette en profil, tilmelde dig holdet og betale med Dankort. Derefter er du medlem. Hvis der ikke er en ledig plads på holdet, kan du vælge at melde dig på venteliste. Det koster ikke noget, at stå på ventelisten. Og du vil blive kontaktet, så snart der er ledig plads.
 

Er der en bindingsperiode? - Udmeldelse?

Du er bundet for den periode, som du har betalt for. Rettidig udmeldelse skal ske mindst en måned før det indeværende kvartals udløb. Udmeldelsen skal være skriftlig - gerne på E-mail.
 

Hvornår kan man starte?

Vi tager løbende medlemmer ind, hvis der er plads på holdet. August/september og januar/februar er det bedste tidspunkt at starte på, da der undervises i et pensum med henblik på graduering (bælteprøve) omkring december og juni. Det er frivilligt, om man ønsker at gå til graduering. Der vil som regel også være flere på samme niveau som éen selv ved sæsonstart..  
 

Er der mulighed for en prøvetime?

Ja, du er velkommen til træne med gratis et par gange, og derefter beslutte dig . Se først efter om der er en ledig plads på holdet. I så fald er du velkommen til blot at kigge forbi til en træning og prøve at træne med. Du behøver ikke en forudgående aftale, men snak med instruktøren. Medbring en t-shirt, træningsbukser og et håndklæde. 
 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kender alle de værdier, som kræves ved profiloprettelsen?

Placér musen over indtastningsfeltet for at se, hvilken værdi du i så fald bør indtaste