Om Klubben
Musashi Shotokan Karate-do har eksisteret siden og blev stiftet af Kaj og Lone Sensei i 1995. Klubben er opkaldt efter den legendariske samurai og strateg Miyamoto Musashi (1584-1645). Musashi er en forening, som udelukkende drives af ulønnede frivillige.
Karate betyder "Tom hånd", oversat betyder det "måden at kæmpe med den tomme hånd". Kampsporten har dybe og historikse rødder og traditioner, som har udviklet sig til en moderne kampsport, der kan dyrkes af alle uanset ambitionsniveau.
Shotokan er den mest populære og udbredte karate-stilart. Stilarten blev stiftet i Japan af Gichin Funakoshi i 1917.
Klubben er medlem af:
SHOTOKAN KARATE-DO INTERNATIONAL FEDERATION – DANMARK
Shotokan Karate-do International Federation (SKIF) blev stiftet af Hirokazu Kanazawa i 1977 efter at han forlod Japan Karate Association (JKA).
Shotokan Karate-Do International Federation – Danmark eller i daglig tale blot SKIF.DK er den største Shotokan stilartsorganisation i Danmark med medlemsklubber fordelt over hele Danmark på Færøerne og i Grønland.
SKIF.DK blev stiftet den 20. maj 1983, og er en del af den største og verdensomspændende karate stilartsorganisation Shotokan Karate-Do International Federation (SKIF), med millioner af udøvere på verdensplan.
SKIF.DK er en forening for karateklubber i Danmark, hvis formål er at give deres medlemmer mulighed for at træne Shotokan karate. Et medlemskab af SKIF.DK giver klubberne og deres medlemmer adgang til en bred palette af tilbud indenfor instruktøruddannelse, træninger med nogle af de dygtigste instruktører fra både Danmark og fra resten af Verden.
DANSK KARATE FORBUND
Dansk Karate Forbund tæller ca 135 klubber på tværs af stilarter fordelt på ca. 9000 medlemmer. Forbundet varetager en væsentlig del af stævne- og uddannelsesaktiviteten i Danmark
Dojokun:
I karatens verden er der 5 hovedregler for en karate´ka:
1. Søg den perfekte karakter.
2. Vær trofast.
3. Vær stræbsom.
4. Respekter andre.
5. Vær ikke voldelig i din optræden.
Uddybende forklaring af de 5 dojokun:
Søg den perfekte karakter: Her skal søges den perfekte karakter for én selv. Uheldige træk skal ved træning af krop og sind fuldkommengøre ens karakter - når samtidig man følger de etiske regler i dagligdagen, og gør dette til en vej igennem livet, opnår man dermed en bedre karakter.
Vær trofast: Først og fremmest overfor en selv. I Karate-Do er det vores vigtigste regel: Loyalitet, som alle skal efterleve. Man er trofast overfor sin Karate-Do, sin famillie og sine venner - kort sagt: Vær trofast overfor dig selv. Svigt ikke.
Vær stræbsom: Vær altid kritisk med det du laver. Vær ufravigelig overfor dig selv, om det nu er den maksimale ydelse man har afgivet. Dette gælder i alle livets forhold.
Respekter andre: Vær ikke hovmodig. Negligér ingen, vis hensyn, vær omsorgsfuld. Kort sagt respektér andre.
Vær ikke voldelig i din optræden: Man tilstræber en værdig optræden under alle forhold, og samtidig en ansvarlighed overfor det man representerer: Karate-Do, famillie og venner.